DINE TANKER BLIVER DIN VIRKELIGHED!

29.03.2019

Skrevet af:

 

Du har sikkert hørt det her ordsprog før: "Det du fokuserer på får du mere af!".. og det er ganske rigtigt, uden tvivl, sådan det er.

Har du tænkt over det her f.eks.: Du eller en af dine nærmeste har lige købt en bil og pludselig ser du netop den type bil overalt på vejene.

Det samme, hvis du kigger efter gule biler, så ser du flere af dem, end normalt.

 

Derfor er det altså ikke lige meget, om du tænker positivt og holder fokus på de gode ting i din hverdag eller om du har fokus på negativt og de problemer, som du måtte have.

 

Jeg siger hermed ikke, at man skal undgå de problemer eller udfordringer man har i sin hverdag og liv, fordi dem har vi alle - det kan ikke undgås.

Det der er væsentligt er, at vi ikke lader os påvirke negativt af dem, men derimod ser de udfordringer, som vi har som noget der skal løses med et positivt og optimistisk livssyn.

Husk, at når vi har fokus på muligheder og løsninger vil der også opstå flere af dem!

 

Vi må huske på, at der er ikke hvad der sker mod os, men hvordan vi ser på livet, der er afgørende for vores livsglæde og humør. Det skal helst være sådan, at det er os selv, der styrer vores humør og ikke det, der sker i vores liv og omkring os.

 

SE DET SOM DET ER, IKKE VÆRRE END DET ER!

Når du så har de her problemer eller udfordringer eller svære perioder i dit liv, så er der desværre en tendens til at vi ser det hele meget værre end det er.

Tænk over de problemer, som du tidligere har klaret dig igennem i dit liv, var de virkelig så slemme, som du forsøgte af gøre dem til inde i dit eget hoved? Sikkert ikke.

Vi skal passe på med, at vi ikke ser de problemer og udfordringer vi møder på vores vej, værre og sværere end de er. 

Se i stedet lidt mere objektivt på situationen og vær opmærksom på, ikke at gøre det sværere og værre end det i virkeligheden er.

 

HVORDAN KAN JEG ARBEJDE MED MIT FOKUS?

For at arbejde med dit fokus, skal du være bevidst om, hvor du har dit fokus og din opmærksomhed i hverdagen.

Begynd så herefter, at arbejde på at ændre dit fokus til det mere positive og konstruktive syn.

 

HVER EN UDFORDRING ER EN MULIGHED FOR VÆKST!

Når alt kommer til alt skal vi også huske på, at de svære perioder og udfordringer som vi klarer os igennem løbet af hverdagen og livet, ja, det er altså med til at udvikle os, som menneske og gøre os til en endnu stærkere og bedre udgave af os selv. 

 

"At have problemer og udfordringer gør livet interessant og at overkomme dem giver livet mening!"

 

 

Tak for at du læste med - jeg håber du kunne bruge det!

 

/René Sehested, indehaver af BedreDIG.

 

 

Please reload

René Sehested

Mentalcoach & iværksætter

Seneste indlæg:
Please reload

Vil du have det seneste indlæg tilsendt?
Så tilmeld dig listen: